| |
 |
 |
Navnet kommer fra den Østrigske børnelæge Hans Asperger, der i 1944 beskrev en adfærdsafvigelse hos børn, som vi i dag kalder Aspergers Syndrom.
Handicappet ses hos mennesker, hvor sprog og begavelse har udviklet sig normalt eller nær det normale.
De har vanskeligheder, som dem vi kender fra autisme, nemlig:
- Kontaktforstyrrelser
- Kommunikationsafvigelse
- Afvigende adfærd
Hvor længe har man Aspergers Syndrom?
Tilstanden er medfødt eller den er erhvervet i den tidlige barndom. Den varer livet ud. Ungdomsårene er nok de mest belastende,
da det er her de fleste må erkende, at de er anderledes end andre mennesker.
I voksenårerne lærer mange delvis at tilpasse sig omverdenen og eget handicap, således at de kan opnå et rimelig godt
og forholdsvis selvstændigt liv.
De specifikke vanskeligheder
Kontaktforstyrrelser
- De har vanskeligt ved at forstå, at andre mennesker tænker anderledes, end de gør.
- De har vanskeligt ved at forstå, hvad andre mennesker føler
- De har svært ved at forudse andre menneskers handlinger, fordi de ikke kan sætte sig ind i andres tankegang.
- De har svært ved at være sammen med andre i et fællesskab om interesser eller gøremål.
- Disse vanskeligheder gør det meget svært for dem at få en reel kontakt med andre mennesker.
Kommunikationsafvigelse
Personer med Aspergers Syndrom har et veludviklet sprog. De kender mange ord, men opfatter mange af sprogets detaljer anderledes end andre. De opfatter ord og sætninger meget konkret. De skal f.eks. lære at det at slå hånden af et menneske betyder, at man ikke længere ønsker at have med vedkommende at gøre.Der opstår mange misforståelser for personer med Aspergers Syndrom. Det gør livet vanskeligt for dem, fordi omgivelsernes reaktion er uforståelig for dem.
Afvigende adfærd
Mange i denne gruppe har særprægede interesser og ofte avancerede særinteresser. Under tiden kan disse særlige interesser udnyttes arbejdsmæssigt senere i livet. Det er karakteristisk, at disse interesser ikke udnyttes i et fællesskab med andre. De vil gerne berette om deres særlige viden, men de har umådelig vanskeligt ved at høre på andre, der eventuelt kunne have lyst til at berette noget for dem.
Barndom og skolegang?
Mange børn med Aspergers Syndrom gennemgår en skolegang i en almindelig folkeskole. De klarer med større eller mindre støtte de faglige krav. Kammeraterne finder dem anderledes, men udviser ofte stor tolerance, således at skolegangen forløber nogenlunde harmonisk. Det er ikke usædvanligt, at de tager et 10. klasses afgangsbevis. Enkelte opnår en studentereksamen.
Livsvilkårenesom voksne
Det er meget svært for en ung person med Aspergers Syndrom at skabe sig en god tilværelse efter endt skolegang. De har vanskeligt ved at holde kontakt med de tidlige kammerater. Det er heller ikke let at få arbejde, når man er anderledes. Mange får som følge heraf en tilværelse hjemme hos mor og far. Kommunen rådspørges, men kan sjældent tilbyde andet end en midlertidig løsning. Det kan være højskole ophold, kortvarige ungdomsjob og lignende. De har svært ved at opnå førtidspension, da de jo ikke virker sådan rigtig handicappede. Mange lider under mangel på meningsfuld beskæftigelse og samvær. De kan blive et let bytte for grupper, der vil have dem med - på gruppens betingelser. Psykotiske episoder kan optræde tidligt i voksenalderen.
Hvad kan der gøres for dem?
Personer med Aspergers Syndrom accepterer ikke at bo i traditionelle
bofællesskaber eller institutioner. Det er derfor nødvendigt
at oprette særlige tilbud med henblik på deres specifikke handicap.
En løsning kunne være egen lejlighed og adgang til et støttecenter,
hvor der kommer andre personer med Aspergers Syndrom. Det er
helt afgørende, at der etableres egnede arbejdsforhold og uddannelsesforløb.
Disse må udvælges individuelt og løbende superviseres af personer
med relevant erfaring.
|
 |
| |
|
|
|
